Fra debatbogen »Lidenskab og Smålighed« 1992. med få tilføjelser og rettelser.
Første gang man hører navnet Føns er i Valdemars Jordebog
fra 1231 - Fyunnæs. forleddet er øge- og indbyggernavnet fynbo. efterleddet er
næs som betegner stort kystfremspring. Byen benævnes som »Adelby med kirke«.
Byen er nok anlagt allerede i vikingetiden. I biskop Jakob Madsens visitatsbog.
finder man oplysning om. at Føns skulle have været købstad. dette bestrider
Trap. der højst vil mene. at det har været en stabelplads for handelsbyen Lybæk.
Men at Føns på sin tid var en ret betydelig by. må nok anses for givet.
Hvordan har Føns sogn set ud. og hvad har ændret sig i forhold til. hvad vi
ser i dag?
Sognets grænse mod nord til Udby sogn var førhen adskilt af vandet. som gik
helt ud til det nuværende Broende ved Assens landevej. godt og vel endda. Denne
lange vejle. som på sine steder er op til 1 m under havets overflade. blev inddæmmet
i 1800 tallet. men først i 1863 rigtigt afvandet med sluse og et par snegle.
som sneglede vandet ud. disse blev drevet af en vindmølle (Fønsvang mølle).
hvor mølleren havde fri bolig og næring. imod at han sørgede for at pumpe
vandet fra afvandings kanalen ud i Gamborg fjord. Fønsvang mølle betjente en
stor kundekreds af husmænd. gårdmænd og forpagtere på egnen. men i 1950 måtte
man indstille mølleriet. og møllehatten med vinger og mølleri blev nedtaget
og de store snegle erstattet af eldrevne pumper.
På den sydlige side af Føns by ligger endnu en vejle. bestående af uafvandede
strandenge med en hovedsø kaldet Gardersøen. derfra en åben rende. kaldet
Vejlerenden med udløb i Føns vig. en 2 m høj jordvold er etableret ca. år
1800 for at værne de lave arealer mod højvande. som før voldens etablering
blev oversvømmet så snart der var højvande. vandet kunne dengang gå helt ind
til Ørslev Skovgård ca. 3 km inde i landet. Efter angivelse på gamle kort ser
det ud til. at vejen mellem Rud og Føns har været længere mod øst. Vejen
eller stien har gået i en skrå linje fra Skrædderhuset. nuværende Fønsstrandvej
11 til ovnhuset i Føns. Halvøen. som strækker sig ud fra den sydlige side af
Føns Vig fra Rud. hedder Ålehoved. men navnet er fra nyere tid. det
oprindelige navn var Olitshoved fra byen Olit. som formodentlig har ligget i området.
hvor den nuværende Skovløkke husmandskoloni nu ligger. navnet Olemarken var
navnet på den mark. som ligger på den østlige side af den offentlige vej.
Byen er senere blevet opslugt af Tybrind hovedgård. hvis navn
kommer af 10 brønde fra 10 gårde eller huse. som har ligget i området.
Tybrind var på det tidspunkt ved at udvikle sig til et helt lille gods. I 1664
ejede Tybrind 16 gårde i Føns by. samt hele Fønsskov incl. Sparretorn og Rud.
I 1672 indgik Tybrind i grevskabet Wedellsborg. og snart efter optræder den som
selvstændig hovedgård under grevskabet. I 1762 havde Sparretorn 16 gårde i Føns
by samt 4 gårde på. Fønsskov. medens 7 andre gårde har hørt under Tybrind.
I 1200 tallet var det meste af Fønsskov dækket af skov. som hørte under
Kronen tillige med Føns by. Iflg. præsteindberetning skal der midt på halvøen
have ligget en stor gård ved navn Fønsgård. det menes at være en forløber
for Sparretorn.
I oldtiden og middelalderen var der en livlig færgetrafik fra
Fønsskov til Stenderup hage. hvorfra der lettes adgang til det sydlige udland.
Den nu forsvundne by ved færgestedet hed Fønsør og derom skriver i 1624 præsten
Jørgen Kjeldsen: »Ved Sparretorn 1/4 mil fra Føns begynder en stor skov.
hedder Fønsskov. strækker sig derfra udi vester mellem tvende strande. 3
fjerdingvej i længden. i vester ude i samme skov ud mod en ø (Fænø). ligger
hart hos hinanden 3 gårde kaldet Fønsøre.«
Disse afsides liggende gårde. som endnu nævnes i 1725 og 1755 er rester af
landsbyen. som kort før år 1800 samles til gården Ellegård.
Ellers var det meste af halvgen skovklædt. men i 1744 fik grev Christian Gustav
Wedell tilladelse fra kongen til at omhugge skoven og udlægge jorden til bøndergårde.
grundet grevskabets dårlige økonomi.
Sparretorn nævnes allerede i 1530. men er da kun en stor bondegård. Sparretorn blev gjort til hovedgård i 1718. da enkegrevinde Hannibal Wedell tilbyttede sig gården i stedet for hendes enke-sæde Rugård. Hun gav den navnet Bannerslund. (hun var født Banner). men år 1800 fik den igen navnet Sparretorn.
Føns sogn og de folk som har levet og boet her. har igennem
tiderne skilt sig ud fra det man kan kalde et almindeligt dansk sogn. Det
skyldes nok først og fremmest. at man her foruden den almindelige sociale
lagdeling med store bønder. mindre bønder og husmænd. håndværkere og
arbejdere havde en ret stor gruppe. som helt eller delvis ernærede sig ved
fiskeri. Disse mennesker var på en egen måde ligesom mere frie. de havde deres
egne meninger. deres egen humor o.s.v. Hvis de havde levet i dag. var de uden
tvivl blevet kaldt originaler. Man delte livet med hinanden men forstod også.
at man var afhængig af hinanden.
Dog var der for det meste små kår rundt om i de små fiskerhjem. men når
makrelstimerne gjorde deres visit i Føns Vig. blev de hurtigt observeret af de
spejdende fiskere. som derefter hurtigt kom i bådene og ved hjælp af et stort
net bogstavelig talt trak fiskene op på stranden. Sådan en omringnings manøvre
kunne godt give 10-15 kasser makreller. og så var der mad på bordet i de små
hjem. En del af disse fisk blev omgående bragt til røgning. det var skomageren
og fritidsfiskeren Valdemar Larsen. der var specialist i denne kunst. og han var
ikke karrig. mangen en halvsulten skoledreng fik her et festmåltid. når
skomageren bød på nyrøget makrel på en lap avispapir med et godt drys salt på.
Det var almindeligt at man foruden fiskeriet. som nok både var erhverv og
hobby. havde forskelligt løst og fast arbejde ved siden af. nogle som
almindelige arbejdsmænd. andre med små entrepriser udi dræn og kloakarbejde.
Man slog sig igennem og stillede ikke store fordringer.
For de. som på den tid var børn og især drenge. var der en person som alle
kendte og holdt af. det var føromtalte Valdemar Skomager. I ham havde børnene
en sikker forbundsfælle. kom man til hans dør med et problem. det kunne f.eks.
være. at propperne nu igen var røget på de gamle fodboldstøvler. ja så
lagde skomageren gerne det til side. han var i færd med. og gik i gang med de
gamle støvler. Når man kom ind i forgangen til hans værksted. hang der et
ladt hanegevær og neden under stod der med kridt skrevet:
Giv agt. bøssen er ladt!
Hvis en gåseflok skulle lægge ruten hen over skomagerhuset. var der jo ikke
tid til de store forberedelser. Det bør nok lige nævnes at skomageren sad i
sognerådet. valgt af Det radikale Venstre. og at han også var referent til det
lokale Middelfart Venstreblad. og at han i øvrigt blandede sig i alt. hvad han
kunne overkomme.
En anden person. som også havde meget tilovers for børnene. var hjulmand Gorm
Gormsen. Han og hans kone Anna var barnløse. men de var begge meget glade for børn.
(hvis de da opførte sig ordentligt). Manglede man lister til en drage eller
materialer til en stærekasse. ja. så var det altid at finde i Gorms værksted.
Mange husker også de kælke og ski. der her blev fabrikeret - de var just ikke
strømlinede. men dog ganske brugbare.
Hvis man vil skrive om livet i Føns. kan man jo holde sig til første del af
dette århundrede. som nok ikke er så forskellig fra sidste del af 1800-tallet.
Man kan tale om fællesskab og afhængighed af hinanden. småhåndværkere. købmænd
og den øvrige befolkning. Man var fælles om kirke. skole og forsamlingshus. og
dette var i det væsentlige tilstrækkeligt for sognets beboere. Dette gjaldt
for Føns og Rud. men i 1927 skete der med lensafløsningen det. at et helt
lille nyt samfund opstod i den vestlige del af Ørslev sogn. nemlig
statshusmandskolonien Skovløkken. 16 nye brug blev bygget. og man fandt det
hurtigt påkrævet med en sogneskelsændring. så at kolonien korn til at høre
til Føns sogn og skoledistrikt.
Hvad var det for mennesker. der nu bare på én sommer bosatte sig på Olemarken? Det var yngre folk. nogle havde indtil flere børn. men fælles for dem alle var. at de var økonomisk svagt funderet. De første år bragte da også en del udskiftninger. 5 ejendomme fik nye ejere. men man slog sig igennem takket være små prioriteter og små fordringer. Disse små ejendomme var alle på 10 tdl.. og det var overvejende animalsk produktion med malkekøer. svin og fjerkræ. Husmanden holdt en stor eller 2 små heste. Det var almindeligt med nabosamarbejde. især omkring kornhøstning og tærskning.
I 1955 blev Jomfrumarken udstykket. og 4 nye brug blev oprettet. På samme tid blev der oprettet 5 nye brug på Ålehoved. på jord der var afstået fra de tre Rudgårde. som derefter overgik fra forpagtning til selveje. Ligeledes blev der oprettet 3 brug. udstykket på Sparretorn. alle statshusmandsbru. Den direkte årsag var overdragelsen af Wedellsborg gods fra lensgrevinde Inger Wedell til hendes søn Tido Wedell. og den dermed følgende afståelsespligt til den danske stat.
Fønsskov var et helt lille samfund for sig i Føns sogn. På
et tidspunkt i 1800 tallet menes der at have været helt op til 70 familier.
eller 300-350 mennesker.
De store gårde på nær Sparretorn. hvis historie føres tilbage til 1530. samt
Gammelgård. som altid har haft et jordtilliggende på 100 tdl.. er samlet af
tre eller endnu flere små gårde på ca. 30 tdl. Disse gårde var føstegårde.
men efter sammenlægningen gik de senere over til forpagtning. undtagen Torbenhøj.
som blev drevet af en forvalter.
Fønsskov havde op til 1950 egen skole og forsamlingshus. egen købmandsforretning
og smedje. I skolen modtog børnene undervisning af læreren og i
forsamlingshuset gjorde unge gymnastik eller spillede dilettant. Her blev også
holdt foredrag. og desuden havde man et godt bibliotek.
Denne udvikling standsede i begyndelsen af 60'erne. da man fra grevskabets side
ikke ønskede at forny forpagtningerne. men i stedet selv ønskede at drive
jorden. Dette satte en udvikling i gang. som førte til lukning af Fønsskov
skole og reducering af befolkningen. Også de mindre ejendomme mistede jorden og
dermed eksistensgrundlaget. Derved forsvandt også husdyrene og de levende hegn.
alt for at give plads for stordrift og storlandbrug.
De bedste huse blev istandsat og udlejet. de ringeste nedbrudt og fjernet. I
1971 brændte den gamle fine gård Ellegård. årsag angiveligt lynnedslag i de
elektriske installationer. Det satte det sidste punktum for et samfund.
I 1903 gik en karl ved navn Nicolaj Hansen og pløjede på gården Risbros
marker. da hans opmærksomhed fangedes af en lille genstand. der blinkede i den
oppløjede jord. Han sam1ede den op. og det viste sig at være et lille sølvsmykke
formet som en hammer.
Nicolaj Hansen gemte sit fund i en lille æske sammen med nogle gamle mønter.
Mange år senere viste han det til lærer H.C. Frydendahl. Krarup. som
indleverede det på Nationalmuseet med ordene: Værsågod. her er en Thorshammer!
Dette var den første Thorshammer af i alt 13 af den slags smykker af sølv. som
er fundet rundt omkring i landet. og som vidner om. at før Kristendommens indførelse
bar man hammertegnet i stedet for korstegnet på brystet.
Thorshammeren er i dag Nr. Aaby Kommunes byvåben. tegnet af tidligere sognepræst
i Føns. Karen Larsen.
Udviklingen i Føns sogn blev præget af den almindeligt kendte udvikling. som den er foregået på landet de sidste 25-30 år. På grund af svigtende priser på landbrugsvarer og større og større omkostninger. er flere landmænd ophørt med animalsk produktion og har søgt arbejde andre steder. Mange smålandbrug er jorden solgt fra. eller bortforpagtet og nye folk uden direkte ti1knytning til erhvervet har taget husene i besiddelse. Især et stort kontingent af lærere og pædagoger samt folk med forskellige uddannelser er blevet Fønsboere. Disse mennesker er kommet. fordi de ønsker at bo i Føns. og er også hilst velkommen af de indfødte. Tiden vil vise. om de også føler sig forpligtede på landsbyens og sognets kulturarv.
Hans Aage Andersen
Inger Bang
Verner Jeppesen